Gammelnyt 2

2 kusiner mødes efter ikke at have set hinanden i 70-75 år – Kristine Margrethe Jensen Vang (Bøegh) født i 1923 og Emma Mortensen (Jensen) født i 1919 De var meget sammen i børnedagene – men i søndags mødtes de igen. Kristine bor i Holstebro og Emma på plejehjem i Varde.
Nyt medlem af Family-research Gwen Martha Nørfjand Andersen gift Betts – datter af Knud Evald Nørfjand Andersen fra Gimsing sogn Hjerm – vi ønsker velkommen.
Familie – kontakt med Nanna Nørgård Iversen, som er datter af Ejnar Hansen og Anna Margrethe Nørgård Christensen. Ejnar er søn af Hansine Simonie Rasmine Jensen og Niels Peder Hansen
Så fik vi en ny bekræftelse ind. Dette er et billede af Ingeborg Thøstesens søster Gunde Marie Thøstesen gift den 15. okt 1901 i Janderup kirke med Iver Hansen Nielsen – med deres døtre Dorthea til højre og Laura Johanne i midten – gårdejer i Janderup – billede taget ca 1910.                                   Nyt – nyt – nyt.
Så er der fundet spor efter Bertel Peder Nielsens søn med Sofie Marie Ebsen – nemlig Anders Ebbesen Schmidt født 14. okt 1892 – han har i en periode været husmand i Rynkeby – han døde 22. nov 1975 i Langeskov – han blev gift med Metha Katrine Magdalene Hansen født 14. jun 1898 i Urup By ved Rynkeby – død 30. apr 1985 også i Langeskov – de fik mindst 3 børn – nemlig Sofie – Johanne og Anders.
 
Seneste opdagelse på vores slægtsprogram har vist, at Knud Vestergård og Martha Jensen har samme ane ved Lydich Koch Guldsmed i Ribe født ca 1510 – han er også omtalt i den seneste bog.6. nov 2016
Endnu et familiesammenfald er konstateret:
Niels Nielsen fra Bramming og Signe Johansen  (gift med Jens Christian Jensen Vang) har begge i hhv 5 og 6 led anerne Peder Nielsen Frøsig 1738-1811 og Cecilie Sørensdatter 1741-1821.
Så kom der et mere:
Peder Madsen og Karen Thomasdatter gift 14. apr 1761 i Thorstrup kirke er stamforældre til både Jenny Olesen gift med Ernst August Andersen og Anne Uhre Nielsen gift med Jes Dejgård Schmidt – nuværende ejere af Moesgård i Horne
 Lige nu er der under arbejde en slægtsgren startende ved Mads Nielsen Bruun 1650-1726 gift med Kirsten Pedersdatter født ca 1655 – gårdejer på Torbøl Mark ved Outrup som stamfader til slægtsgrene endende ved: Anne Uhre Nielsen gift med Jes Dejgård Schmidt på Moesgård – Johannes Bennetsen (gift med Anne Hedvig Pedersen fra Orten) – Albert Ingvard Andersen (fader til Gunner Friis) – Maren Moesgård Pedersen (min stedbedstemor) – Niels Christian Christensen på Størsbøl Mark (min bedstefar) – Dette er den største samlede slægtsforgrening der foreløbigt er konstateret.
 Så nærmer vi os afslutningen af året 2016 som jo har givet os en masse oplevelser af forskellig art. Vi har fået forbindelse med en masse nye mennesker i familien, samtidig har vi kunnet sætte yderligere mange på plads i slægtstræet, men for hver ny medlem som kommer er der endnu flere der kunne være med, derfor vil jeg gerne have mail-adresser på familiemedlemmer, så jeg kan sende en invitation, endvidere kan der bruges en yderligere masse billeder, så medlemmerne kan sætte ansigt på endnu flere, lige nu er der ca 1000 billeder inde og 13.500 navne.
Hvor der i starten kun blev arbejdet på anerækkefølgen er der nu i langt højere grad kommet søskende og yderligere afkom med. Det har jo også givet den sideeffekt at ved kontrolkørsel er der konstateret en masse sammenfald i familielinierne. I skal lige huske på, at alle gerne må sende indlæg til mig – det gøres på kontakt-siden her på hojvanghandel.dk.
Den familieopdatering medlemmerne får er forskellig efter hvor i træet man er placeret, idet det kun er den nærmeste familie man får begivenheder for.  
  
 Så skal vi atter til at skifte årstal – nu kalder vi det 2017.
Jeg sidder og skriver medens nytårsfyrværkeriet knalder lystigt udenfor, og et strålende farveskær oplyser himlen glimtvis det er ligesom de forskellige lysstråler konkurerer om at nå højest før de eksploderer i et lys- og farvestrålende skær.
I aften præsterede You-see at lægge alle vores tv-apparater i sort og ikke mindst at vi måtte gå glip af dronningens kloge ord rystede os i vores grundvold, men der er jo ingen grund til bekymring – vi skal nok få dem at se igen imorgen.
På familiefronten var der igen gevinst med hensyn til sammenkobling af anelinier – Vi har Christian Christensen 1794-1874 og hustru Karen Jensdatter 1794-1856 bosiddende i Bounum ved Horne som er tipoldeforældre til både Astrid Rask fra Hodde og Kaj Linding Hansen fra Nordenskov. Året 2016 har for alvor sat gang i familiesammenkoblingerne og det kan være svært at holde styr på dem alle, men i slægtsbøgerne bliver det jo skitseret omhyggeligt. Jeg er i gang med opsummering af de forskellige slægtslinier som også er i den store “Slægtsbogen 2”, så de bliver endnu mere specificerede.
Slægtsbogen2 er blevet rigtig godt modtaget og alle er imponerede over de store mængder af informationer og billeder som der efterhånden er samlet. Der er som nævnt også mange slægtslinier for onkler og tanter, hvor det har været muligt at finde relevant information. F.eks. viser det sig, at de store indvandrerperioder vi har haft f.eks. med de såkaldte kartoffeltyskere, som i stor mængde nedsatte sig i området omkring Frederiks ved Viborg har en direkte linie til Jeppe Vagn Mortensen hustru Lissy Jensen (de kom ikke med kartofler, men slog sig på kartoffelavl) – ligeledes var der ved reformationen stor indvandring af mennesker fra både Belgien – Frankrig og Tyskland på grund af de store gener menneskene som var tilhængere af denne tro blev udsat for, der var en klar linie i hele forløbet – de fleste rejste via Tyskland til Danmark hvor man samledes i området omkring den reformerte kirke i Fredericia og derfra fordelte sig i det danske samfund – her er den direkte linie til Veldt/Dufresne som er oldeforældre til mine børnebørn. Historierne har en jævn fordeling med meget fra Bornholm, hvor både min stedbedstefader Julius Peder Andersen og Brtel Jensens hustru Edith Nielsine Nielsen stammer fra, deres linier krydser ovenikøbet hinanden. Endvidere har det vist sig, at de fleste af de mange slægtslinier fører via det sydvestjyske område, og der er så mange navne på beboere i f.eks. Rousthøje – Horne – Thorstrup – Ølgod og Varde, at man forledes til at tro, at de fleste er i familie med hinanden. 
Materiale kommer der ind dagligt, så det meste går med at redigere og vurdere, hvad der passer ind  i helheden. De nye meldinger som jeg får giver også et stadigt større indblik i hvor utroligt stor udskifning der har været i de enkelte familier, der er jo ofte tale om 15-20 børn fra den samme fader, men det kan være MEGET svært at finde uf af hvor mange mødre som er indblandet i seancen, de bliver jo ikke så ofte nævnt i den sammenhæng, men jeg kæmper for at få det så godt som muligt, der skal dog konstant holdes øje med oplysninger, det er utroligt så mange børn der er blevet født tidligere end deres forældre, selv om det jo ikke burde være tilfældet.
Nå nok om det – kan I alle have en rigtig god nytårsaften og godt nytår.
Her er fundet et familiegruppebillede fra 1890-1900 fra Ungstrup ved Thorning (Viborg) – Det drejer sig om Jacob Andreas Sørensen 1834-1920 og hustru Ane Laursen 1842-1902 – de var svigerforældre til Rask Kristian Rask som var broder til Kristian Rask fra Hodde. Familien fik et sted mellem 12 og 15 børn hvoraf så langt de fleste overlevede de første år. Rask Kristian Rask (1872-1956) hjemførte datteren Laurette Birgitte Sørensen 1885-1952 til Hodde hvor de også producerede mindst 12 børn, der ikke noget at sige til, at familien hurtigt kan blive stor. Jacob Andreas Sørensen havde Gadegård i Ungstrup i mange år, inden den gik videre i familien, hans fader havde også taget navnet Gadegård med så han hed Søren Jacobsen Gadegård (1789-1858) Gadegård optræder nogle steder også i den senere familie, men i mange tilfælde skyldes det, at degnen i kirkebøgerne skriver Gadegård efter navnet for at placere hvor børnene er født, hvorefter det bliver læst som en del af navnet. Det er naturlivis Jacob som vildmand i midten med Ane til venstre for sig. Hvis der er interesse kan der ses en utrolig mængde billeder fra familien på Family-research web siden. Det har ikke været muligt at finde nogen forklaring på, at Rask var kommet så langt hjemmefra, især fordi han ved brylluppet i Thorning kirke den 11. jun 1907 står som gårdejer i Hulvig ved Hodde, men det mest sandsynlige er jo nok, at Laurette var i tjeneste et sted i nærheden af Hodde. Ved folketælling i 1906 boede Rask sammen med en husbestyrerinde ved navn Kristine Pedersen født i 1878 og en karl ved navn Agner Marius Karlsen sam faderen Niels Rask (1844-1923). Laurette har i hvert fald været tæt på idet deres første søn blev født den 27. aug 1907 og hed Niels Valdemar Rask. Nyt på familiefronten: Julius Peder Andersens søn med Jenny Anine Holm – Jens Julius Johannes Holm Andersen født 1876 i Allinge på Bornholm er ved et tilfælde blevet fundet som smedemester i Ansager i året 1930, hvor han også blev gift med Mette Johanne Lauridsen født 14. dec 1910 i Tistrup – datter af Hans Christian Lauridsen og Ane Kristine Bryld. På det tidspunkt var han bosiddende i Skovlund. På et tidspunt har de forladt Skovlund og findes i Vorbasse, hvor han  var smedesvend i 1935 og de fik sønnen Andreas Holm Andersen. Den familie har flyttet utroligt meget rundt og det er spændende at samle bid for bid af historien.
Endnu et godt billede fra først i 1900-tallet Den stilige herre hed Anton Peter Ferdinand Andersen og var født den 29. dec 1874 i Klemensker sogn på Bornholm, søn af Andreas Peter Andersen 1846-1905 og hustru Ellen Margrethe Holm 1852-1899 – han blev gift i 1899 med Petra Hansine Holm født 1. mar 1883 i Hasle – datter af Peter Andersen Holm 1850-1899 og Margrethe Olsen 1852-1897. Petras søster var Jenny Anine Nielsen Holm – Julius Peter Andersens første hustru, det medfører selvfølgelig af Julius og Anton var svogre.
Bryllupsbillede fra 5. mar 1918 i Hejnsvig for Kresten Kristensen Ølgod 1887-1936 og Kirsten Marie Sønderby 1895-1932 (født i Gødsvang ved Tistrup) – de blev forældre til de 3 Ølgod Brødre Laurids (brugsuddeler i Orten) Martinus (vognmand i Orten) og Marius (gårdejer i Orten) samt Anine gift med Arne Johnsen Østerlund i Givskud. (Alle omtalt i “Slægtsbogen”)
Billede af Horsbøl-familien fra Ansager ca 1915-20 – nr. 2 og 3 fra venstre i midterste række er Frands Ebbe Jørgensen 1847-19919 født i Lindbjerg ved Ølgod og Sidsel Horsbøl 1854-1937 født i Yderik ved Thorstrup. Nederste række er fra venstre Kristian Jørgensen 1884-1962 og hustru – derefter Christian Jørgensen 1879-1948 med hustru. I midten t.v. Cecilie Franciska Jørgensen 1891-1977 – 4. fra v i midten er Mette Kirstine Marie Jørgensen 1888-1968 – øverst fra venstre er Jørgen Madsen Jørgensen med frue. Dette er foreløbige resultat familien er enorm. Relationen til vores familie er fætter/kusine linier til Bennetsen familien i Alslev og Thorvald Sørensen (Olga Margrethe Rask`s 1. ægtemand)
Et flot billede fra ca år 1900 af Jørgine Katrine Pallesen født den 27. apr 1872 i Transbøl ved Horne – datter af Palle Pallesen og Maren Christensen – hun døde den 14. jan 1903 i Alslev – hun var gift med Ole Kristensen Bennetsen født den 29. dec 1871 på slægtsgården Vartofte Firhøje ved Thorstrup. De havde en gård i Alslev på matr. nr 2a i Alslev by. Hun var Ole`s første kone og de fik 2 børn, Asger i 1899 og Bodil i 1901. Efter Jørgines død giftede Ole sig med Kirstine Marie Pedersen fra Torrup og de fik så yderligere 6 børn – heriblandt Johannes Bennetsen – gift med Anne Hedvig Pedersen fra Orten, som videreførte fødegården.
Dette er et netop modtaget billede af Jacob Husted Sørensen og Nielsine Andersens guldbryllup den 7. nov 1937 i Gredsted ved Jernved. Det er Hans Thoning Hansens morbroder og hans kone. Jacob var født den 3. dec 1867 på Brokjærgård i Gredsted – død 2. jul 1953 – søn af Johan Peder Sørensen og Anne Christiansdatter Husted – han blev gift den 7. nov 1887 med Nielsine Andersen født den 17. dec 1865 i Hjortlund – datter af daglejer og indsidder Frands Andersen og Petrea Christiane Jensen. Familien var meget stor, og på Family-research hjemmesiden er der mange billeder af slægten. Jacob og Nielsine står i nederste række bag børnerækken i midten – han har fuldskæg og Nielsine står ved siden af – hun var noget mindre end ham.

Tilbage til forsiden

 

Skriv et svar